LEVEREGLER OG mobbestrategi

LEVEREGLER

Du bliver modtaget på skolen med en positiv indstilling. 


Vi forventer, at du kommer med en positiv indstilling til dit ophold, og at du er en god og hensynsfuld kammerat. Ligeledes forventer vi, at du i mødet med såvel dine kammerater som skolens medarbejdere er opmærksom og høflig samt udviser ansvarlighed.

Det er en selvfølge, at du deltager aktivt i undervisningen og de praktiske opgaver i fællesskab med de øvrige
elever. Ligeledes er det en selvfølge, at du optræder hensynsfuld såvel på skolen som i byen.

Husorden:
Deltagelse i morgen, middags og aftensmåltider er obligatoriske. Man har mulighed for ”Spis-ude-aften”
hver anden uge.

Sygemelding skal ske ved henvendelse til en af morgenvagterne.

Der må ikke ryges på skolens matrikel. På studieture må der kun ryges på aftalte tidspunkter og steder.

Du skal alle dage være på skolen senest kl. 21.00.
Der skal være ro på gangene og i husene kl.22.00.
Du skal være på eget værelse kl. 22.30.

I nedenstående tidsrum er gæster velkomne. Du skal præsentere din gæst for vagtlæreren.

Mandag til torsdag kl. 19.00 til 22.00
fredag kl. 16.00 til 22.00
lørdag og søndag kl. 14.00 til 22.00

Weekendbesøg med overnatning kan kun være en enkelt nat. Det koster 75 kr. Du skal aftale dette med weekendens vagtlærer senest tirsdag.
Der er ikke mulighed for overnatning ved julestue og drama.

Brug af euforiserende stoffer kan medføre bortvisning fra skolen.
Alkohol må nydes efter anvisning og iflg. aftale med forældre.


Weekendbog:
Senest tirsdag skal du tage stilling til, om du er her på skolen i den kommende weekend, eller om du tager
hjem. Du skal også tage stilling til, om du er tilbage søndag til aftensmad. Er krydset for den kommende
weekend ikke sat tirsdag, kan eleven kun blive på skolen efter særlig aftale.
Hvis du bliver i weekenden, skal du deltage i arrangementerne, der måtte være.

Værelset:
Dit værelse holder du selv hyggeligt, ryddet og rent. Du skal bruge klæbegummi til plakater og lign. –
udleveres på kontoret. Sengene må ikke flyttes om.
Vis hensyn, når du har åbent vindue. (spar varme, undgå støj m.v.) Sluk lyset, når du forlader et tomt lokale.
I kælderen kan du vaske og tørre dit tøj.

Fritiden:
Du kan selv være med til at gøre fritiden spændende ved at deltage aktivt i arrangementer, ligesom du selv
skal være med til at arrangere noget. I løbet af kursusperioden er der obligatoriske aftenarrangementer. I
fritiden kan du benytte skolens lokaler.
Overtrædelse kan medføre hjemsendelse.

08.08.2014

Anti  Mobbe-strategi 

På Vordingborgskolen tolererer vi ikke mobning.
Alle elever skal føle sig trygge og turde byde ind til fællesskabet. 

Ved at styrke positive fællesskaber undertrykkes behovet for at skabe negative fællesskaber, hvor mobning trives.

Vi påtager os et medansvar for at skabe og understøtte gode forpligtende fællesskaber.

Dette gøres bl.a. gennem disse tiltag:


Fra skolestart, i samarbejde med eleverne, sætter vi rammerne for at skabe en fællesskabskultur i både klassen og på skolen.


Dette gør vi gennem tydelige Leve-og samværsregler, der gennemgås ved skoleårets start samt er placeret tydeligt i alle fælleslokaler og på alle værelser.
På holdene repeteres samværsregler min. en gang om måneden.
Vi styrker sammenholdet gennem forskellige arrangementer som: Mix på tværs af hold, studieture, spisesituationer, køkken-og rengøringstjans samt uformel/formel hygge i spisestuen med ekstra ressourcer.

Vi er åbne omkring forskellige elevers udfordringer og italesætter med elevens samtykke. Vi bruger vagtbogen som et godt og hurtigt redskab til at skabe fokus på elever der er ude af kurs.

Elevrådet inddrages med fast punkt på dagsorden.
Vi har et fast tema på elevrådsmøder, hvor eleverne gennem dialog med deres hold italesætter problematikker fra deres synsvinkel.
Vi tager det alvorligt og arbejde videre med det der opstår.

Fællesmøde med punkt omkring trivsel.
På fællesmøder med forstander/lærere italesættes problematikker så snart de opstår….og meget gerne inden de slår rod. Vi skal som rollemodeller vise vejen, hvor det er ok at sige sin mening og være en del af et demokratisk organ uden der kommenteres negativt. Det er ok at være uenig.

Vi opfordrer til at danne klubber (fritidsaktiviteter, særlige interesser)
Vi tilbyder fritidsfag om aftenen og vi opfordrer til spil og andre tiltag såvel eftermiddag som aften.

Gammel elev/ny elev.
Vi afholder et møde med de elever der skal fortsætte på skolen, hvor vi fortæller dem om deres meget vigtige rolle. Vi understrege især betydningen i forhold til mobning.

Udfordre negative fællesskaber når vi oplever dem.
Vi sætter hurtigt ind med samtaler med kernelærerne og forældrekontakt med det formål, at vende situationen til noget positivt.

Målrettet arbejde med sprog og omgangstone.
Vi griber ind, konfronterer, samtaler, vejleder og guider til en bedre adfærd. Vi skal som voksne fortælle hvad vi forstår ved ordentlig tale og opførsel. Vi er rollemodeller.

Tre kompetencesamtaler om året, hvor kernelærer har pligt til at tale med eleven om trivsel.
Vi udarbejder et samtaleark til kompetencesamtaler, hvor mobning er et af emnerne.

Forældreinddragelse i tidligt stadie.
Det gør vi ved at kernelærer har en hurtig og tæt kontakt til hjemmet, hvis en elev føler sig mobbet-eller hvis det opleves at en elev medvirker til mobning. Vi har en nedskrevet handlingsplan for udfordrede elever også kaldet vores 3-trins-raket.

Undgå digital mobning.
Dette gør vi ved at vi i undervisningen italesætter disse udfordringer. Vi stiller spørgsmål til, hvordan de unge færdes på nettet. Vi taler om hvor hurtigt eller langsomt man skal svare på en sms, hvem man skriver sammen med og hvad det er ok at chatte om.
Vi taler åbent om mobilens og internettets positive og negative sider bl.a. hvor nemt det er at misforstå. Vi taler om hvor vigtigt det kan være at bruge smileys og emojis for at vise, at beskeden er positivt ment.
Vi italesætter omkring billeder. Man må aldrig sende billeder af sig selv eller andre til fremmede personer. Man må aldrig sende billeder af sig selv eller andre til fremmede personer. Man må aldrig sende billeder af andre uden deres samtykke. Vi gør de unge opmærksomme på, hvor længe billeder og andet bliver liggende på nettet.