Vordingborg Fri Fagskole

om skolen

Vordingborg Fri Fagskole blev etableret i 1904 som privat husholdningsskole.
Gennem tiden har skolen gennemgået mange udviklende og spændende forandringer.

I dag er Vordingborg Fri Fagskole en af de Frie Fagskoler i Danmark med fokus på kreativitet, sundhed og håndværk.

Vi tilbyder undervisning og samvær med livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse som de grundlæggende elementer.
Herudover har vi også fokus på det, som vi kalder erhvervsdannelse, der rummer et særligt fokus på det praktiske og erhvervsrettede i undervisningen.

Vordingborg Fri Fagskole tilbyder et fagligt udviklende og afklarende år hjemmefra.
Eleverne har mulighed for at dyrke deres interesse - eller måske talent - inden for et kreativt og erhvervsfagligt fag.

Vi har et bredt udvalg af praktiske og kreative linjer både som 10. klasse og som målrettede erhvervslinjer.
På skolen har vi linjerne Art Design, Gastronomi, Håndværk, Game Design, Care, Styling og Cyber Security samt mange spændende valgfag.

Med en stor bredde af faglige linjer og valgfag har eleverne mulighed for at udvikle deres kompetencer samt udforske deres interesser og faglige talenter, uanset om de brænder for traditionelle håndværk, mad, sundhed eller kreative fag.

Gennem fokus på en praktisk og projektorienteret måde at lære på og et inkluderende kostskolemiljø er målet at løfte eleverne videre til erhvervs- eller anden ungdomsuddannelse.

Der er 100 elever på skolen, 90 kostelever og 10 dagelever. 
Langt de fleste bor på dobbeltværelser og enkelte på enkeltværelser.

Skolens smukke bygninger er beliggende ved Gåsetårnet med udsigt over lystbådehavnen og Storstrømmen.

Værdigrundlag

Den grundlæggende værdi er ansvarlighed i forhold til et sundt og aktivt liv i fællesskab med og i respekt for mennesker med forskellig baggrund og fra forskellige kulturer.

Skolens formål

Formålet med skolen er at tilbyde undervisning og samvær med livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse som de grundlæggende elementer. 

Begreberne implementeres på forskellig vis i Vordingborg Fri Fagskole dagligdag - såvel formaliseret form, som i den måde, hvori undervisningen tilrettelægges og afvikles i dagligdagen.

Bl.a. ved: 

• Fællesmøder med Forstander Jette Rønne.

• Elevrådsmøder

• At udvikle elevens personlige og faglige kompetencer.

• At skabe et fællesskab og en undervisning, hvor den enkelte er ansvarlig og har mulighed for fordybelse.

• At eleven ved at tilberede mad får fortrolighed med sund levevis.